0
Words: Notes® DESIGNTEAM
Photos: Notes® DESIGNTEAM

Guide til valg af den rigtige farve med udgangspunkt i lys og rum.

En farve er ikke bare en farve. Skærm, lys og omgivelser påvirker, hvordan vi oplever farver. Her får du tips til, hvordan du vælger farver til dit hjem.

Words: Notes® DESIGNTEAM
Photos: Notes® DESIGNTEAM

En farve er ikke bare en farve. Skærm, lys og omgivelser påvirker, hvordan vi oplever farver. Her får du tips til, hvordan du vælger farver til dit hjem.

Det naturlige lysindfald 

Farver er foranderlige. Den samme farve kan optræde forskelligt, om du ser den på en skærm, i et magasin eller hjemme hos dig selv. Om det er på den ene væg, eller anden væg. Det er i høj grad rummets naturlige lysindfald der afgør, hvor mørk vi oplever en farve. Syd- og østvente rum har oftere lunere lys end nord- og nordvestvendte rum, som har sollys det meste af dagen. 

Se for eksempel herunder, hvor farven See You Cigar er malet på alle rummets vægge, men hvor farven optræder vidt forskelligt fra den ene væg til den anden væg. På højre væg er der nemlig et stort vindue, som får samme væg til at fremstå mørk, da den ikke får glæde af lyset, men får væggen skråt overfor til at se lysere ud. 

Påført lys 

Det naturlige lysindfald kan være vanskeligt at ændre på, men med det lys, vi selv påfører, kan vi også påvirke farven. Det er en god idé at huske på, at en kølig belysning, som LED-pærer ofte giver, naturligvis vil få farverne i et rum til at fremstå mere kølige. En grålig nuance kan gå hen og synes blålig, mens en brunlig nuance kan se grå ud.

Glødepærer er en mere gylden lyskilde, som får farverne i et rum til at fremstå varmere. Vi forbinder ofte denne type lys med hygge, og i tilstrækkelig neddæmpet styrke, kan det give associationer til levende lys.  

Farver på skærm 

Som om ovenstående ikke var nok, bør vi også tage højde for, hvordan forskellige skærme påvirker vores oplevelse af en farve. Medmindre du sidder med en frisk kalibreret skærm, kan du risikere at farven fremstår en smule anderledes, end hvis du så den i virkeligheden. Hvis du sammenligner det samme billede på din mobil og computerskærm, kan du måske se en forskel. Og skruer du op og ned for lyset på skærmen, vil det også påvirke din oplevelse af farven. 

Du kan sagtens få en god fornemmelse af vores farver på din skærm, men det er en god huskeregel, at farveoplevelsen kan afvige en smule fra virkeligheden.  

Says: Fie Hetting

Se farven i dit hjem 


Med Notes® farveprøver har vi forsøgt at gøre det nemt for dig at se farven i dit hjem. Prøverne er lavet med en selvklæbende bagside, så du kan rykke dem rundt og se farven på forskellige vægge og i forskelligt lys. 

Det betyder også, at du ikke behøver at hive penslen frem for at teste farven på din væg. Prøverne er lavet i vores kvalitet Pure Matt, og de er derfor 100% nøjagtige i farven. 

Det er altid vores anbefaling, at du bestiller et par farveprøver, inden du beslutter dig. På den måde er du sikker på, at du ikke bliver snydt af indstillingerne på din skærm eller inspirationsbilleder på Instagram. Farveprøverne koster 15 kr., og du får altid gratis levering lige til døren.