0
Ord: Nanna Pedersen

Sådan får du skarpe kanter med Notes® tape.

Hvis du ønsker knivskarpe kanter på dit malerprojekt, skal du læse med her, hvor vi guider dig i afdækning med vores malertape.

Ord: Nanna Pedersen

Hvis du ønsker knivskarpe kanter på dit malerprojekt, skal du læse med her, hvor vi guider dig i afdækning med vores malertape.

Når rummet er ordentligt klargjort, er du klar til at sætte tape op. Jo længere stykker, du kan sætte op, uden at bryde tapen, jo mere lige bliver det ofte. Træk knap en meter ud af gangen og sæt det så lige, som du kan. Når du er tilfreds med placeringen, skal du sørge for at tapen sidder helt tæt, da malingen ellers risikerer at løbe ind under tapen. Træk en finger langs tapen og tjek, at der ikke er lufthuller.

Du skal bruge malertape alle de steder, du gerne vil undgå at få maling: Vindueskarme, lysudtag, stikkontakter, paneler, dørhåndtag og dørkarme.

Gode råd

Når du begynder at male, så mal væk fra tapen. Hvis du maler mod tapen, risikerer du at skubbe malingen ind under tapen. 

Hvis du har planer om at male væggen i to farver, så kan malertape også hjælpe dig med at få knivskarpe kanter mellem de to farver. Det kan godt virke som et lidt svært projekt, men faktisk er det slet ikke så svært, som det lyder. Følg blot vores guide, der trin for trin guider dig til, hvordan du maler en væg i to forskellige farver.

Det sidste, du skal gøre, når du er færdig med at male, er at fjerne tapen. En god tommelfingerregel er, at tapen skal fjernes fra væggen, mens malingen stadig er våd og ikke senere end 24 timer efter, du er færdig med at male. Dette gælder dog ikke vores Premium Tape, der kan blive siddende på væggen i mange dage.. Så har du det mindre at tænke på.

Hvis du er lidt usikker på, hvordan du skal male, så tag et kig på vores guides ‘Sådan maler du en væg’ og ‘Sådan maler du lofter’.

Vidste du, at malertape også kan bruges til at lave vægkunst? Hvis du gerne vil lave nogle sjove striber eller male et fint mønster, kan du bruge malertape til formålet. Det er altid et hit på børneværelset! Vi er i fuld gang med at udarbejde en guide til vægkunst, men er lige knap færdige. Hvis du gerne vil holdes opdateret, så tilmeld dig vores nyhedsbrev, eller følg os på Instagram. Så er du den første til at få besked, når guiden er færdig.