0

Sådan vælger du en ansvarlig maling.

Det kan være svært at gennemskue, hvordan man vælger en maling, der er skånsom mod dig selv og naturen. Her er 5 ting, du skal holde øje med, hvis du ønsker at købe en ansvarlig maling.

Det kan være svært at gennemskue, hvordan man vælger en maling, der har en skånsom indvirkning på dig selv og naturen. Her er 5 ting, du skal holde øje med, hvis du ønsker at købe en ansvarlig maling.

Det kan være svært at gennemskue, hvordan man vælger en maling, der er skånsom mod dig selv og naturen. Her er 5 ting, du skal holde øje med, hvis du ønsker at købe en ansvarlig maling.

Svanemærket og EU-Blomsten.

At vælge en maling, der er certificeret med enten Svanemærket eller EU-Blomsten er et rigtig godt sted at starte, hvis du ønsker at købe en ansvarlig maling. Vores maling er certificeret med begge, fordi den lever op til skrappe miljø- og kemikaliekrav.

Helt konkret betyder det, at vores maling ikke indeholder tungmetaller eller blødgørere (hvilket blandt andet er bevist kan skade forplantningsevnen). Desuden må vores maling ikke indeholde terpentin eller andre opløsningsmidler, da de er skadelige for både dig og naturen.

Vandbaseret.

Du har måske aldrig skænket det en tanke før, hvad din maling er lavet af. Generelt er maling enten oliebaseret eller vandbaseret. Oliebaseret maling indeholder mineralsk terpentin, som både har en kraftig lugt (og dermed kræver lang tids udluftning), har dårlig indvirkning på miljøet og kan have en skadelig effekt på dig, og særligt børn og gravide kvinder. Når du vælger en vandbaseret maling, som vores er, sikrer du både at miljøet ikke lider overlast, du skaber et bedre arbejdsmiljø, når du maler, og du beskytter dig selv og dem du holder af.

Ultra-lav VOC.

En anden ting, som du bør være opmærksom på, hvis du ønsker at finde en ansvarlig maling er indholdet af VOC. VOC angiver den mængde kemikalier, der frigives i luften, når din maling tørrer. I store mængder kan disse være skadelige for dig, og kan særligt have en negativ indvirkning på dit nervesystem.

Vi har sørget for at udvikle en maling, der har lavest mulig VOC, uden at gå på kompromis med kvaliteten og holdbarheden af malingen. Vores maling indeholder omkring 2,5g VOC/L, og generelt klassificeres alle malinger der indeholder mindre end 8g VOC/L som ‘lav-VOC’.

Lokal produktion.

Vi har taget en beslutning om at prioritere lokal produktion af vores maling. Det vil sige at vores maling produceres på en fabrik i Kolding. Desuden har vi også sørget for at så meget som muligt af vores udstyr er produceret i enten Danmark eller Sverige.

Fordelen ved lokalt producerede varer er både den reducerede udledning af CO2 i forbindelse med transporten af produkterne. Men derudover er det også et kvalitets spørgsmål. Varer der ikke er produceret lokalt er ikke underlagt dansk og europæisk lovgivning, og kan derfor ikke reguleres i samme grad. Sidst men ikke mindst, har det også været et samvittighedsspørgsmål, da vi ønsker at støtte vores lokalsamfund ved at sikre jobs og økonomi inden for EU.

Klimakompenseret fragt.

Til slut har vi også valgt at klimakompensere din fragt. Det vil sige, at hver gang vi sender en ordre afsted, sender vi også et klimabidrag, der går ubeskåret til Den Danske Naturfond og Klimaskovfonden, der arbejder på at reducere mængden af CO2 i atmosfæren ved at genoprette og bevare skove og andre vigtige dele af den danske natur.

Shop ansvarlig maling.